Når man virkelig skal bygge i højden - sådan som man gjorde det i WTC - så rejser man bygningen som et stålskelet, der er den bærende konstruktion, hvor man senere kan fæste vægge og gulve.

I USA kalder man den slags bygninger steel-framed highrisers. Vi bygger ikke sådan i Danmark, og vi har ikke noget officielt navn til dem. Her vil vi betegne dem som stålrammebygninger.

World Trade Center bestod af syv bygninger. Bygning 1 og 2 var Twin Towers, og

enhver ved, at de styrtede sammen tidligt om formiddagen den 11. september.

Derimod er det mindre kendt at et tredje tårn kollapsede samme eftermiddag kl. 5.21

pm lokal tid. Det var tårn nr. 7 der siden har påkaldt sig ganske kraftig interesse.

Tårnet blev i de første mange år overhovedet ikke nævnt i pressen og i de elektroniske

medier. Efterhånden begyndte det at dukke op på nettet, hvor mange til deres

forbløffelse kunne konstatere, at der altså havde været 3 tårne, der styrtede sammen

den dag.

Forbløffelsen blev ikke mindre, når disse folk begyndte at skrive læserbreve til deres

avis og opdagede, at de konsekvent blev afvist.

Bygning 7 var godt nok mindre end Twin Towers, men med sine 186 m og 47 etager

var det alligevel en anseelig bygning.

Hvis aviserne vil undskylde sig med, at dette tårn var så fuldstændig ligegyldigt, at det

ville være meningsløst at skrive om det, så lad os høre det af deres egen mund.

Det er imidlertid svært at undertrykke en mistanke om, at "nogen" har ønsket at bygning 7 ikke skulle omtales, og at medierne har imødekommet dette ønske.

Hvis dette var sket i et fjernt land af den slags, som vi helst ikke vil sammenlignes

med, så ville man have givet det et grimt navn.

I dag hvor historien er kommet for dagen, ville det være en god ide at få opklaret mediernes rolle sagen.

Det var ikke ramt af nogen flyver. Der var opstået brande, men der er ingen

dokumentation for, at de skulle være særlig voldsomme, og når man tænker på, hvor

kraftige sådanne stålskeletter er, så gav det noget af et hovedbrud at forestille sig,

hvad der så pludselig havde brækket det i stumper og stykker.

Hvad har man af bevismateriale?

Eftersom det fysiske bevismateriale var blevet destrueret, måtte man overvejende

støtte sig til de videooptagelser, der var blevet lavet på dagen.

Her ser man taget synke ned som en ubrudt flade, og det vil sige at alle de 81 søjler

som havde båret bygningen må være knækket i samme splitsekund. Og de var ikke

kun knækket et enkelt sted - så ville man jo have set 162 søjlestumper á 90 m længde,

så søjlerne må - lavt regnet - være knækket 6 til 8 steder. Det giver som minimum 500

samtidige brud.

Ruinerne af bygning 7

Fysikeren David Chandler mente ud fra optagelserne at kunne påvise, at der var tale

om et frit fald over de 100 m, hvor bygningen kunne ses, inden den forsvandt ned bag

de omgivende huse.

Det var en ret afgørende påstand, for et frit fald forekommer kun, når enhver

modstand mod faldet forinden er fjernet. Altså - noget måtte pludselig have slået

tårnets søjler til pindebrænde. Chandlers påstand blev bestridt af NIST (USAs

teknologiske institut), men de har siden bøjet sig og medgivet, at de 32 m faktisk var et

frit fald.

I betragtning af spørgsmålets vigtighed, kunne man godt ønske sig, at et internationalt team af fysikere fik det endelig afgjort.

Hypoteser om bygning 7

På videooptagelserne kan man ikke se længere end til muren - hvad der sker inde i bygningen er skjult for os. Så uanset hvad man tænker om om kollapset af bygning 7, så kan det kun blive en hypotese.

Sprængstofhypotesen.

De bevarede videooptagelser viste kort og godt et forløb, der udefra set ikke kunne skelnes fra en controlled demolition, og det gav naturligvis ophav til en hypotese om, at bygningen var blevet sprængt i luften med vilje.

Sammenligninger  

Side by side

Danny Jowenko

Danny Jowenko var chef for et hollandsk nedrivningsfirma og havde altså som sit

arbejde at udføre controlled demolition. Han havde som så mange andre aldrig hørt

om bygning 7, så da han i TV blev præsenteret for videooptagelsen, var den ganske ny for ham. Men han var ikke i tvivl. 

Jowenkos forklaring

Sprængstofhypotesen var ikke nogen uskyldig historie. Hvem skulle have haft

mulighed for at anbringe sprængstoffer i en bygning, hvor der arbejdede flere

hundrede mennesker og som var fyldt med sikkerhedspersonale? Og som et ekstra

krydderi så havde CIA en stor afdeling i huset. Hvis det havde været en eller anden

hemmelig organisation, der stod bag, ville den have været nødt til at snige sig ind i

bygningen forbi alle sikkerhedsfolkene med alt sit sprængstof, og det ville den selvsagt

aldrig være sluppet godt fra. Så vidt er vist alle enige.

Men nu mente en del af kritikerne jo også, at det var folk fra det amerikanske

establishment, der stod bag, og dermed ville sagen unægtelig stille sig noget

anderledes. Hvis sikkerhedstjenesten samarbejdede eller ligefrem organiserede

forbrydelsen, ville det ikke være noget problem at lukke folk ind. F.eks. fik de tre tårne

efterset og udbedret deres elevatorer i månederne op til angrebet, så i den periode må

der have været mange fremmede mennesker, der arbejdede tæt op ad de søjler, der

bar huset. Blev disse fremmede så ikke "opdaget"? Det kan der ikke herske nogen tvivl

om, at de blev, men når man har fået at vide, at der skal foregå reparationer, hvem vil

da undre sig over at se mænd i kedeldragter og med et lille skilt dinglende fra

brystlommen.

Det her skal ikke være nogen beskyldning om, at reparatørerne i virkeligheden var

hyrede sabotører, men når man har begivet sig ud på hypotesernes overdrev, må man

også indrømme, at det rent teknisk ville have været muligt. 

I denne forbindelse er der nogle, der har hæftet sig ved, at præsidentens bror Marvin

P. Bush var en af cheferne for sikkerhedstjenesten.

Kort sagt - en påstand om controlled demolition, var de facto en påstand om, at

regeringen var indblandet i terrorangrebet, og det var selvsagt uspiseligt for det

officielle USA. Men dermed blev man så nødt til at finde en anden mekanisme, der

kunne forklare det, man så på videooptagelserne.

Brandhypotesen

Den officielle rapport der udkom i november 2008 mente ikke at stålskelettet havde lidt

nævneværdig skade under angrebet på Tvintowers og fastslog, at det var brandene,

der havde udløst kollapset - muligvis ved at en stålbjælke havde udvidet sig i varmen

og udøvet et pres.

Der findes ingen fortilfælde.

Mens controlled demolition er en ganske dagligdags hændelse, så findes der ikke et eneste dokumenteret tilfælde af, at en brand har kunnet ødelægge en bygning med stålskelet.

Det udelukker selvfølgelig ikke tanken om, at det kunne ske engang i fremtiden, og det er helt fint, at man stadig udforsker hypotesen.

Det fantastiske i situationen er imidlertid, at forsvarerne af den officielle teori i voldsomme vendinger kræver, at befolkningen helt ukritisk skal acceptere en hypotese, der aldrig er blevet bevist i praksis, og betragte den som en fastslået sandhed.

                  

Man har heller aldrig bevist, at Loch Ness Uhyret eksisterer. Ville du tro på det, hvis regeringen krævede det af dig?

Måske har myndighederne holdt sig tilbage, fordi  erfaringerne fra den virkelige verden har gjort det mere end sandsynligt, at forsøget vil mislykkes.

To billeder fra branden i bygning 7

Når man spørger til, hvordan branden i bygning 7 for første gang i verdenshistorien er i

stand til at splintre et ståskelet, får man det svar, at det drejer sig om en brand af en

voldsomhed, som man aldrig tidligere har set mage til. (Okay - Kristian Hertz kaldte det

et brandforløb med begrænsede temperaturer.)

Men hvad skal man så kalde den brand, der foregik i Mandarin Hotel i Beijing. Her

havde man opmagasineret et stort lager af fyrværkeri, som skulle have været brugt til

det kinesiske nytår - og det gik der ild i. Men ikke en gang en indendørs

fyrværkeribrand kunne ødelægge bygningens skelet.

Mandarin Hotel

   .

Før ...

... Og efter branden

Og der er mange andre tilfælde.

Hotel Plaza 2004

Windsor hotel Madrid

Hotel i Grozny

Og ingen af disse bygninger kollapsede.

Hvis man tør gennemføre forsøget

er der ikke noget at vente på.

Man kan ikke undskylde sig med, at forsøget ville blive for dyrt, for den bygning, man udser sig, skal jo under alle omstændigheder rives ned.

Bygningens ejerne vil blive glade. De normale nedrivningsfirmaer lider nemlig alle af den åbenlyse vrangforestilling, at der ikke er andet end sprængstoffer, der kan få en bygning til at kollapse, og det kan tage måneder at gøre en bygning klar til sprængning. Og så er det dyrt.

Nu kommer så et team af forskere. De skal bare have lidt ekstra brandbart materiale ind og derpå overhælde det med et par tusind kubikmeter flybrændstof. Så mangler man kun at stryge en tændstik - og vupti. Før solnedgang ligger huset på jorden. Hele forløbet kan højst tage en uges tid.

Indtil ovenstående forsøg er blevet tilfredsstillende udført, må man opstille følgende hypotese: Når ingen eksperter i de forløbne 16 år har forsøgt at få en stålrammebygning til at kollapse ved hjælp af brand, skyldes det, at de udmærket ved, at det ikke kan lade sig gøre, og at de kun ville gøre sig selv til grin, hvis de forsøgte. Som følge deraf ved de, at bygning 7 blev bragt til fald ved hjælp af controlled demolition, som myndighederne havde arrangeret. Men de ved også, at denne kendsgerning vil skabe politisk kaos i den vestlige verden, og derfor har de i fællesskab med det samlede establishment valgt at undertrykke sandheden.

Heldigvis er det meget let at tilbagevise denne hypotese.
Man behøver blot en ekspert og en æske tændstikker








CORBETT REPORT

NIST Medarbejder beretter

Halvdelen af USAs befolkning tvivler

PROMINENTE TVIVLERE

Militær- og efterretningsfolk for 911 truth