FALSE FLAG OPERATIONER . |
Hvis en regering står overfor
irriterende modstandere, som de ikke kan komme til
livs på lovlig måde, kan det være fristende i
hemmelighed at begå en forbrydelse og bagefter give
modstanderne skylden for den. Det er det, man kalder
en false flag operation. Så har man en perfekt
undskyldning for at kaste sig over modstanderne og
knuse dem. Metoden er effektiv men risikabel. Ikke
desto mindre er den blevet brugt ganske tit af
magthavere alle steder i verden. Herunder er der
der blot nogle få stykker som er beskrevet lidt
fyldigt, men listen over
False Flag Operationer som er blevet officielt
indrømmet er lang. INDRØMMEDE
FALSE FLAG OPERATIONER
TOP Tonkin
bugt resolutionen I 1954 blev franskmændene
besejret i Vietnam. Den nordlige del kom under
kommunistisk styre, mens den sydlige del skulle
afgøre sin skæbne ved et valg. Det valg kom
aldrig, og efterhånden begyndte et oprør mod den
amerikansk støttede diktator Diem. USA kunne
imidlertid ikke gå åbenlyst ind i krigen uden at
skaffe sig en grund til det. MADDOX I I
begyndelsen af august 1964 kunne præsident
Johnson meddele, at en destroyer Maddox i
internationalt farvand var blevet angrebet af
nordvietnamesiske torpedobåde den 2. og 4.
august, og på den baggrund vedtog den
amerikanske kongres Tonkin Bugt Resolutionen.
Den gav præsidenten fuldmagt til at bruge alle
midler for at beskytte allierede mod
kommunistisk aggression. Denne resolution var det legale grundlag for Vietnamkrigen, der dræbte ca 2 millioner vietnamesere og 58000 amerikanere. Nu
lang tid senere har den daværende
forsvarsminister, McNamara indrømmet, at der
blev fiflet med oplysningerne. Ved sammenstødet
d. 2. august var det amerikanerne der skød
først, og beretningen om episoden 4. august var
ganske enkelt fri fantasi. Bomber
i Moskva Nu skal man ikke tro, at
amerikanerne er de eneste, der kan finde på at
lave beskidte tricks, når det brænder på.
I 2004 blev nogle
beboelsesejendomme sprængt i luften i Moskva.
Efterretningstjenesten FSB mente øjeblikkelig at
kunne fastslå, at det var tjetjenske terrorister,
der var på spil. Man begyndte derfor omgående at
bombe Grozny, hovedstaden i Tjetjenien. Den
tidligere chef for FSB Vladimir Putin stod netop
foran et valg. Han blev meget populær for sin
handlekraft, og han fik 70% af stemmerne.
Så skete der det, at nogle
beboere i en ejendom i Moskva bemærkede et par
mystiske personer, der tilsyneladende opførte sig
nervøst, inden de forsvandt i en hvid Lada. De
tilkaldte politiet som efterfølgende fandt tre
sække, der indeholdt et hvidt pulver. En af de
mystiske personer ringede senere til
efterretningstjenesten og fortalte, at de var
kommet i vanskeligheder. Denne samtale blev
opfanget af en vaks telefonoperatør, og sagen blev
afsløret.
Nikolai Patrushev Men chefen for FSB, Nikolai
Patrushev, handlede hurtigt. Han indrømmede sådan
set det hele, men hævdede, at der kun var tale om
en øvelse, der skulle skærpe folks opmærksomhed
overfor terror – sækkene havde kun indeholdt
sukker. De kvikke mennesker, der havde afsløret
”øvelsen”, blev rost og fik tildelt farvefjernsyn
som belønning. Men hvis det nu havde været
en ”konspirationsteoretiker”, der var kommet
med den forklaring – ville vi så have fundet
den sandsynlig? Wikipedia
om
Russisk Terror
NORTHWOOD
I slutningen af 1950erne fik
Cuba stadig tættere bånd til Sovjet, og USA
begyndte at overveje et angreb, der skulle fjerne
Fidel Castro som leder af Cuba. Forskellige forslag blev
udarbejdet af Joint Chiefs of Staff under ledelse
af general Lyman Lemnitzer, men de blev afvist af
Præsident Kennedy og blev aldrig sat i værk. Planen har altså aldrig givet
anledning til noget kriminelt, og den kunne derfor
offentliggøres i november 1997. Den giver et
formidabelt indblik i tankegangen hos den militære
ledelse. Der var planer om, fra luften at
sænke skibe med cubanske flygtninge på vej mod
USA, eller lade hemmelige agenter optræde som
Cubatro terrorister og lade dem sprænge ting i
luften på den amerikanske base på Guantanamo. Efter begivenhederne 11.
september har der været speciel opmærksomhed
omkring en plan, der omfattede en flyvemaskine. Der var en passagermaskine, der
regelmæssigt fløj ad en rute i Caribien, der gik
gennem cubansk luftrum. Nu var det planen, at CIA
skulle anskaffe en maskine mage til, give den de
samme kendingsbogstaver og i øvrigt male den i
nøjagtig samme farver. Denne maskine skulle
indrettes som drone altså et førerløst fly. Så skulle dronen starte samtidig
med den rigtige maskine, og et sted ude over havet
skulle de møde hinanden. Herfra skulle den rigtige
maskine sætte kursen mod en militærbase, mens
dronen fortsatte ind over Cuba. På et tidspunkt
skulle den udsende nødssignal og derefter sprænges
i luften. Herefter var det naturligvis
meningen, at cubanerne skulle beskyldes for at
nedskyde et ubevæbnet passagerfly, og i den bølge
af raseri der ville følge, kunne man så få
folkelig opbakning til at angribe Cuba.
Passagererne i den rigtige
maskine kunne ikke så godt optræde under deres
rigtige navne, for de skulle jo være "døde" efter
"nedskydningen". Formentlig ville man klare
problemet ved at fylde flyet op med betroede
agenter, og så bagefter udsende en tabsliste med
fiktive navne.
USS
Liberty
var et topmoderne amerikansk efterretningsskib.
Ved middagstid 8. juni 1967 - d.v.s. under
6-dageskrigen -
befandt det sig på mission i det østlige
Middelhav, da det uden varsel blev angrebet af
israelske flyvemaskiner med raketter og napalm.
Det første mål var kommandobroen og antennerne,
samtidig med at skibets kommunikationskanaler blev
kraftigt jammede, for at forhindre det i at
tilkalde hjælp. Kort
efter
dukkede 3 torpedobåde op. De affyrede torpedoer
mod skibet og beskød dækket med kraftige
maskingeværer for at forhindre slukningsarbejdet.
De beskød og sænkede også redningsflåder, som man
havde sat i vandet.
Trods
kraftig
kugleregn lykkedes det en tekniker at rigge en
nødsender til og sende besked til de to
hangarskibe Saratoga og America, der lå i
Middelhavet. De sendte øjeblikkelig flyvere til
undsætning, og piloterne fik over radioen besked
om, at det drejede sig om fjendtlige fly, som de
havde fuld ret til at skyde ned. Denne besked blev
sendt i klart sprog, så enhver kunne aflytte den,
og det gjorde israelerne tilsyneladende også. I
hvert fald afbrød de angrebet med det samme og
spurgte nu høfligt besætningen, om de havde brug
for hjælp. Tilbuddet blev afslået. Af
Libertys
295 mand store besætning var 34 blevet dræbt og
174 såret. Aligevel lykkedes det at bringe skibet
ind til Malta.
Angrebet
var
noget af en gåde, for Israel og USA var allierede. Israel
hævdede,
at de fejlagtigt havde troet, at det var et
Egyptisk fartøj, men den forklaring var svær at
tro på af flere grunde. Man
havde
f.eks. opfanget kommunikationen mellem en israelsk
pilot og hans base, og der forekom bl.a. følgende
ordveksling: Israelsk
pilot
til basen: Det er et
amerikansk skib. Ønsker I stadig at vi skal
angribe? Basen:
Ja
følg
ordrerne. Israelsk
pilot
til basen: Men det er et
amerikansk skib -- jeg kan se flaget. Basen:
Det skal du ikke bryde dig om. Ram det. Piloten
nægtede
at udføre ordren. Han vendte tilbage til basen,
hvor han blev arresteret og straffet. Også
jammingen
rummede problemer. Amerikanere og egyptere sender
på forskellige frekvenser, og det var yderst
præcist de amerikanske frekvenser, der blev
jammet. Flere
højtstående
militærfolk sagde rent ud, at de ikke troede på de
israelske forklaringer, men af en eller anden
grund ønskede USA alligevel at dysse sagen ned. Undersøgelsekommissionen
fik
kun en uge til foretage deres undersøgelser og
skrive rapport. Den blev naturligvis meget
mangelfuld, men blev alligevel godtaget uden
protester. Ward
Bostons
beretning om undersøgelsen De
overlevende
besætningsmedlemmer blev truet med krigsret, hvis
de omtalte sagen - om det så var til deres
ægtefæller. Først
i
2003 blev der nedsat en uafhængig
undersøgelseskommmission med følgende personer: Admiral Thomas H. Moorer, United
States Navy (Ret.), Former Chairman, Joint Chiefs
of Staff; General Raymond G. Davis, United
States Marine Corps, (MOH)former Assistant
Commandant of The Marine Corps Rear Admiral Merlin Staring, United
States Navy (Ret.) Former Judge Advocate General
Of The Navy Ambassador James Akins (Ret.), Former
United States Ambassador to Saudi Arabia. De afgav
en lang forklaring, men som det korte af det lange
fastslog de, at det israelske angreb helt åbenlyst
var foretaget med vilje. En
sådan
gåde sætter naturligvis gang i spekulationerne,
der er gået i mange retninger. Var det virkelig et
uheld? En gang i mellem sker der jo de mest
forrykte ting. Det
mener
bl.a. det israelske Men
hvorfor
foretog man så ikke en grundig undersøgelse for at
forhindre, at den slags kunne ske igen? Og hvorfor
blev de overlevende truet til at holde deres mund? Og
i øvrigt – at skyde på redningsbåde er en
krigsforbrydelse, uanset hvad man tror. Krigskorrespondenten
Alan
Hart har sin
forklaring.
Den
officielle USS Liberty memorial site
Bomben
i Oklahoma City
19. april 1995 blev en offentlig
bygning i Oklahoma City, Murrah
bygningen udsat for en eksplosion, der
sprængte hele facaden bort.
"...here's now what we are starting
to learn about the succession, or what someone
obviously hoped would be a succession of
explosions. The first bomb that was in the
federal building did go off ... the second
explosive was found and defused. The third
explosive that was found and they are working on
it right now ... both the second and third
explosives, if you can imagine this, were larger
than the first. ... It is just incredible to
think that there was that much heavy artillery
that was somehow moved into the downtown
Oklahoma City federal building." Der
opstod
spontant en mængde formodninger om, hvem
gerningsmændene kunne være. Næsten alle
kommentatorer var enige om, at det måtte
mellemøstlige terrorister altså muslimer af en
art.
Timothy
McVeigh Men
kort
efter blev en ung mand - Timothy McVeigh -
arresteret for ulovlig våbenbesiddelse, og fordi
han manglede licensplader på sin vogn. Sagen
efterlod
en del gåder. Hvem var
de eksperter, der havde anbragt bomber inde i
huset? Efterhånden som tiden gik, var det som om,
disse bomber langsomt forsvandt, og man begyndte
at mene, at det var McVeighs gødningsbombe, der
alene havde lavet alle skaderne. Når man i dag
læser de officielle beretninger, vil man se, at de
sofistikerede bomber ikke nævnes med et ord. F.eks.
Wikipedia En
ekspertundersøgelse En
mangeårig militær sprængstofekspert Benton K.
Partin benægtede at en gødningsbombe kunne knuse
søjler af jernbeton, specielt når sprængladningen
blev fyret af i fri luft, hvor trykket hurtigt
aftager.
Hvad
indeholdt videobåndene? Oklahoma
city var lige som andre storbyer rigt forsynet med
overvågnings kameraer. Ikke mindre end 4 stykker
sad sådan, at de måtte have filmet hele forløbet,
og det ville derfor have været muligt at få et
nøjagtigt overblik over situationen. Men politiet
konfiskerede båndene, og da de senere udleverede
dem til undersøgelse, viste det sig, at de
afgørende øjeblikke var slettet på alle fire bånd.
De indeholdt åbenbart noget som folk ikke måtte
se.
Der
blev ikke foretaget yderligere undersøgelser af
den ødelagte bygning. 14 dage efter terrorbomberne
blev den sprængt i luften og resterne kørt bort. En af de
FBI mænd, der havde med sagen at gøre mener ikke,
at man kan være sikker på, at alle skyldige er
blevet fanget. Han forlangerat
sagen
bliver genåbnet. |